Kalender

Kommende begivenheder

Her kan du finde information om de kommende events, koncerter, workshops m.m., som er arrangeret af Sangkraft Aalborg eller i samarbejde med andre aktører. 

Sund med sang

Neurokor – mandage kl. 10-11.30
Neurokor er for dig, der er udfordret af en sygdom eller skade i
hjernen/centralnervesystemet.

Vi mødes på Lejbjergcentret, Sonjavej 2, 9000 Aalborg
Tilmelding på dej-jv@aalborg.dk

Sund med sang

“Sund med Sang” – onsdage kl. 9.00-10.30
I sundhedskoret “Sund med Sang” bruger vi sang til at forene glæde, sundhed og fællesskab. Alle kan være med – uanset sangniveau. Bare du har lyst til at synge sammen med andre.
Vi mødes hos Den Rytmiske i Nordkraft, Niv. 7, Teglgaards Plads 1, 9000 Aalborg. 
Tilmelding Sundhedskor | Den Rytmiske i Nordkraft

Små synger sammen – den 8. september og den 10. september

Tirsdag den 8. september kl. 10.00 på Vejgaard og Svenstrup Bibliotek.
Torsdag den 10. september kl. 10.00 på Hovedbiblioteket samt Hals Bibliotek.

For alle børn i førskolealderen. I samarbejde med Aalborg Bibliotekerne.

Sing for Unity – søndag den 20. september kl. 14-15.30
Nordjysk Vokalensemble synger for en en række fællessange. Vi slutter af med What a wonderful world. Undervejs er der korte indlæg. Der sluttes af med byvandring.

Arrangeres i samarbejde med Aalborg Bibliotekerne og foregår i Arkaden ved Hovedbiblioteket. Det er gratis at deltage.

SANGMAGI – tirsdag den 29. september kl. 19-21
Der er magi i luften, og du er inviteret.
Glæd dig til en helt speciel aften når Sangkraft Aalborg og Trekanten inviterer til SANGMAGI. Korleder Anne-Mette Strandgaard leder os igennem aftenen akkompagneret af en bassist og pianist. 

Tilmelding her: SANG MAGI – Vi fællessynger 80’er hit – Trekanten

Rap Over Nallerne – tirsdag den 1. december kl. 19-21.30
En hyldest til rap-musikken og up-coming kunstnere. Der vil være Open mic og scene til rådighed, hvor du inviteres til at afprøve dit eget rap-talent. Afvikles i samarbejde med AbZalon Event Factory i deres lokaler. 
Undervejs er der korte indlæg om kønsdiskriminerende fysisk og psykisk vold og chikane.  Det er gratis at deltage. 

Alle synger – julefællessang lørdag den 5. december kl. 10.30
Sammen med korleder Line Groth synger vi julen ind med en række skønne julesange i Glashjørnet på Hovedbiblioteket.

I samarbejde med Aalborg Bibliotekerne. Vi glæder os til at synge sammen ❤

Afviklede arrangementer

Syng for fred – tirsdag den 5. maj kl. 16.00-17.00

Vi markerer Danmarks befrielse med fællessang den 5. maj i
Arkaden ved Hovedbiblioteket.

Aalborgkoret, som ledes af Liv Lund Poulsen, vil synge for på en række fællessange,  og en repræsentant for Amnesty International i Aalborg vil fortælle om, hvordan der i disse år sker en meget mærkbar forandring i synet på international lov,

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig.

Rap Over Nallerne – tirsdag den 7. april 2026, kl. 19.00
En hyldest til rap-musikken og up-coming kunstnere. Der vil være Open mic og scene til rådighed, hvor du inviteres til at afprøve dit eget rap-talent. Afvikles i samarbejde med AbZalon Event Factory i deres lokaler.

Det er gratis at deltage. 

Syngende vælgermøde – mandag den 16. marts, kl. 16.30
Mød nordjyske folketingskandidater til et anderledes vælgermøde, hvor politikerne har valgt en sang fra Højskolesangbogen, som danner udgangspunkt for en kort snak med moderator Søren Wormslev. Arrangeres i samarbejde med FOKUS Folkeoplysning. Det er gratis at deltage.  

Stemmer mod vold – fællessang for forandring og håb den 4. december
Vi sætter fokus på vold og dens konsekvenser med fællessang v. Rikke Hestvang og et foredrag med Barikan Ismaeeli Solecki om voldens mange lag og om, hvordan vi kan genkende den og bryde den.
Arrangementet afvikles i samarbejde med Zonta/Orange dage på Trekanten.

SANGMAGI – den 18. november
Der er magi i luften, og du er inviteret.
Glæd dig til en helt speciel aften når Sangkraft Aalborg og Trekanten inviterer til SANGMAGI.

Korleder Anne-Mette Strandgaard leder os igennem aftenen akkompagneret af en bassist og pianist. Sammen indøver og efterfølgende fremfører vi en kendt sang, der optages på video og efterfølgende sendes link til deltagerne.  Det koster kr. 75 at deltage. 

Syngende vælgermøde – den 28. oktober
Mød både byråds- og regionsrådspolitikere til et anderledes vælgermøde, hvor politikerne har valgt en sang fra Højskolesangbogen, som danner udgangspunkt for en kort snak med moderator Per Jensen.

Workshop – syngende og legende korteori – den 8. oktober
Korleder Inge Brink Nielsen har begået en ny korbog med spændende indhold af nye sange, raps, bodypercussion og lege, der gør det nemt at beskæftige sig med musikteori i fortinsvis børne- og ungdomskor.

Korstafet
Søndag den 5. oktober kl. 13 afholdes korstafet i Vejgaard Kirke i samarbejde med kirkerne i Aalborg, hvor kor inviteres til at komme og fremføre et program på 15-20 minutter med overlap til det næste kor. Det er gratis at deltage.

6 stærke
Onsdag den 1. oktober indtager hundredevis af unge fra nordjyske ungdomsuddannelser scenen i Musikkens Hus. Sammen med Nordkraft Big Band fremfører de 6 sange om emner, der kan være svære at tale om bl.a. at vokse op i fattigdom og alkoholmisbrug i familien. 

Sing for Unity
Deltagere fra forskellige kor kommer og synger for på bevægende fredssange under ledelse af korleder Anne-Mette Strandgaard.
Vi slutter af med What a wonderful world. Undervejs er der korte indlæg. Der sluttes af med byvandring. Se programmet her.

Arrangementet finder sted den 21. september kl. 14.00 – 15.00 i Arkaden ved Aalborg Hovedbibliotek og er gratis.